Noget om pæne gåture

Min hukommelse svigter mig virkelig for tiden. Jeg kan knap huske hvilket sæt tøj jeg havde på igår og hvilke fag jeg har idag – selvom jeg netop lige har tjekket. Derfor kom det heller ikke bag på mig, da jeg pludseligt kom i tanke om, klokken 20.45, at jeg havde glemt min cykel ved stoppestedet. Faktisk stod jeg inde midt i badet, med det varme vand trillende ned ad kroppen, med en løsnende effekt, så en løbetur derop kunne det ikke blive til. Ikke at jeg kunne overskue det, men idag var undskyldningen en anden.

Jeg trådte i joggingbukserne, kondiskoene og min jakke, med hovedtelefonerne og min cykelnøgle i lommen, og så ellers bare afsti-afsted. På den ene side af vejen befinder sig en majsmark, som desværre syner lidt af de mindre gode vejrforhold den har lidt under, og det samme med den ellers fine kornmark på den modsatte side. Ovenover mig er den fineste nattehimmel ved at udforme sig, med få skyer og solen.

På min vej ser jeg mange fine ting jeg bider mærke i. Udover den fine orange-lilla farve himlen byder på denne mandag, trisser jeg både forbi de smukkeste gule solsikker, blå kornblomster og med vindmøller der bryder i billedet ud mod horisonten. Træernes silhuetter skaber noget fint. Til lyden af Buttenschøns Fantastiske mandag, får jeg låst cyklen op og så gik turen kun en vej – hjem. Hjem og i seng.

Nu ligger jeg her. På mit sengebord ligger Elsk min knækkede glorie af Christina Ingerslev nøje placeret. Det blæser meget i aften. Jeg burde sove nu, men min døgnrytme er forvirrende og gider ikke helt opfatte, at jeg altså skal tidligt op imorgen. Heldigvis, har jeg fundet ud af, at lektier slet ikke er noget som behøver udskydes, så ved min side ligger flere bøger som venter på mig. Det gør godt for mig, at være i god tid. Det er jeg ved at lære.

Idag var en dejlig mandag.

Ps. mandage har sin helt egen skala af dejlighed