5stjernet

5stjernet

Selvom jeg ikke er højere end 167 og vejer omkring de 60, så har jeg altid en masse ting på hjerte. Ting som nogle gange virker uoverskuelige at sige højt, men på skrift fungerer det på samme måde, som rabarber gør i en hvid chokoladebrownie – og det fungerer godt, kan jeg fortælle jer!

At skrive noget ned, kan virke som terapi – hvor klichéagtigt det end er – og er en form for terapi, som jeg ynder at benytte mig af. Når jeg lader fingrene flyve henover tastaturet, får jeg på én og samme tid en masse kreative idéer og endnu flere vilde tanker der vrimler rundt i hovedet på mig. En masse som jeg får lyst til at dele med nogen, men uden fantasi til at forestille mig, hvordan det kan lykkedes.

For som sagt, virker det skørt at sige alt hvad man går og er taknemmelig over, i en hverdag med teenagefnidder og byture der ender med hovedet i kummen. For sådan er min hverdag – fyldt med glimmer, eventyr og dessert, men stadig ikke mere glamourøst end alle andres.

Nu hvor jeg skriver, at det hele er noget jeg får lyst til at dele med nogen, betyder det selvfølgelig ikke at jeg regner med, at der vil sidde en masse at læse med, som var det folk der stod med nysgerrige blikke og fulgte med i hver eneste bevægelse ambulanceredderen foretog sig i en ulykke.

 Jeg ser mere det hele som et lille fristed, hvor der er plads til at folk kan kigge forbi hvis de har lyst, og med det samme fortsætte deres daglige blogkiggeri, hvis intet her på 5stjernet fanger dem.

5stjernet kommer af en bog jeg har læst. En bog som handler om 5stjernede oplevelser. I ved, oplevelser som en nyfunden opskrift som lykkes, en løbetur med kun to stop, en søndag eftermiddag i hængekøjen, keine tømmermænd efter en fest – og meget mere. 5stjernede oplevelser er uden tvivl individuelt, og mine kommer i til at høre om i stride strømme. Velkommen til 5stjernet.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5stjernet