Taknemmelighed #2

Taknemmelighed er…

# At være færdig med to afleveringer på en lørdag, så hele søndag er fridag.

# At vågne klokken syv og være udhvilet, så man har hele dagen foran sig.

# At ens ben kan holde til at cykle 30 km, uden de falder af.

# At de sender Crocodile Dundee en lørdag aften hvor jeg er hjemme og befinder mig foran fjernsynet. Optursfølelse, YES.

Samsø drømme

Vi går vel alle og drømmer ind imellem. Store drømme om kæmpe haver og lejligheder i New York og små drømme som at få en ny bog eller tabe sig lidt på inderlårene. Jeg tror alle kender til det.

Jeg drømmer også. Meget endda. Min helt store drøm, udover jordomrejser og at vinde i lotto, er at flytte til Samsø. Her vil jeg bo, i hvert fald i en periode. Mit hjem skal ligge uden for byen, men ikke for langt væk. Jeg vil have mig en have, hvor jeg kan dyrke grøntsager. En have hvor jeg kan plukke smukke blomster. Der skal være en hængekøje, og græsset tager ikke skade af at stå lidt selv. Jeg vil have mig en gynge. Huset skal være indrettet med alt jeg finder hyggeligt. Lyse pastelfarver, træfarver, mønstrede puder og tæpper. En pejs. Tunge lænestole og et lille køkken. Lange blonde gardiner, og en London-sofa i stribet betræk. Her i dette hus og med denne have, vil jeg skrive og gøre alt det jeg elsker allermest. Her vil jeg finde ro, fordybe mig i ting og bare være mig. Jeg vil fotografere og jeg vil slappe af. Jeg vil brygge en stor kande kaffe, cykle mig en tur til havnen og se på alt det liv der boltrer sig omkring mig. Jeg vil tage til stranden og se hvordan iskrystaller og et hvidt lag sne, pryder landskabet. Jeg vil drikke kakao, købe grøntsager i de små boder Samsøs beboere huser. Jeg vil have mig en lille hund til at holde mig ved selskab. En jeg kan nusse om, og en til at nusse om mig. En som ikke kræver for meget af mig, men som stadig kræver at jeg tager mig af. Her vil jeg befinde mig, høre alt for meget shu-bi-dua, lave hjemmelavet pesto, drikke the af en rød-prikket kop og løbe mig en tur af og til. Måske vil jeg arbejde i en lille café, der ligger nær et fyrtårn hvor turister kommer forbi i tide og utide. Jeg vil befinde mig på Samsø om vinteren, hvor alt er koldt og gråt, fyldt med iskrystaller og hvidt uberørt sne. Jeg vil befinde mig på Samsø om foråret, hvor alt lysner og bliver farverigt og grønt. Hvor fuglene begynder at synge og grøntsagerne bliver dyrket på markerne. Jeg vil befinde mig på Samsø om sommeren, hvor turister vil vælte den lille ø og hvor der er liv og glade dage. Hvor festivalen finder sted og hvor man kan spille minigolf sent ud på aftenen. Jeg vil befinde mig på Samsø om efteråret, hvor fine farver overtager. Hvor jeg kan se brunt, rødt, gult og grønt hvor end jeg kigger. Åh Samsø, hvor jeg dog håber vi snart ses igen.

Fredags-glæde

Fredag er lige så sikker en vinder, som “de unge mødre” er på 7. klasses årgangen. Fredag er altid et hit. Fredag kan man virkelig stole på. Om man så tilbringer den hjemme med et godt måltid mad, i byen med en drink i hånden eller på arbejdet, så er fredag en dejlig dag. Fredag er også et tegn på, at der næsten er gået endnu en uge. Og så er fredag selvfølgelig tegn på weekend – og det har vel aldrig skadet nogen.

Den forgangne uge har jeg gjort mig nogle opdagelser; blandt andet hvor dårlig form jeg er i og at jeg savner ferie en smule. Jeg løb en kort tur mandag, og det plejer nu at lykkes nogenlunde, men denne gang blev det en kort affære. Så er der jo selvfølgelig bare en grund til at komme igang. Ingen har nogensinde sagt man skal være god for at starte, men man bliver derimod nødt til at starte, for at blive god.

Som sagt, jeg savner ferien. Ikke fordi at hverdagen ikke har sin charme – for det har den om nogen – men jeg savner hver eneste dag at kunne mærke glæde og frihed helt ned i mavsen. Gudskelov viste mit skema idag sig kun at bestå af 1,5 times psykologi, og på mandag har jeg fri. Så mon ikke jeg får tid til at trække vejret helt ned i maven, inden det igen går løs på tirsdag klokken kvart over alt over tidligt.

Med ønsket om en dejlig weekend, vil jeg iklæde mig noget farverigt og tage til indflytterfest, på denne meget velkomne fredag, hvor solen står højt på himlen og mit humør er i top.

Tiden flyver

Tiden flyver væk fra mig.

En tid, som jeg gør mit bedste for at bruge med omhu og kærlighed.

Inden jeg får set mig om, er jeg blevet de kære atten år.

Tiden er en underlig størrelse.

Jeg ynder at bruge min tid på solnedgangs-kiggeri og at plukke fine blomster.

Hvis jeg har begrænset tid bliver det til lidt instagram-kiggeri og en købe buket fra netto.

Jeg kunne godt bruge mere tid.

Selvom, begrænsninger ofte er godt nok.

Noget om pæne gåture

Min hukommelse svigter mig virkelig for tiden. Jeg kan knap huske hvilket sæt tøj jeg havde på igår og hvilke fag jeg har idag – selvom jeg netop lige har tjekket. Derfor kom det heller ikke bag på mig, da jeg pludseligt kom i tanke om, klokken 20.45, at jeg havde glemt min cykel ved stoppestedet. Faktisk stod jeg inde midt i badet, med det varme vand trillende ned ad kroppen, med en løsnende effekt, så en løbetur derop kunne det ikke blive til. Ikke at jeg kunne overskue det, men idag var undskyldningen en anden.

Jeg trådte i joggingbukserne, kondiskoene og min jakke, med hovedtelefonerne og min cykelnøgle i lommen, og så ellers bare afsti-afsted. På den ene side af vejen befinder sig en majsmark, som desværre syner lidt af de mindre gode vejrforhold den har lidt under, og det samme med den ellers fine kornmark på den modsatte side. Ovenover mig er den fineste nattehimmel ved at udforme sig, med få skyer og solen.

På min vej ser jeg mange fine ting jeg bider mærke i. Udover den fine orange-lilla farve himlen byder på denne mandag, trisser jeg både forbi de smukkeste gule solsikker, blå kornblomster og med vindmøller der bryder i billedet ud mod horisonten. Træernes silhuetter skaber noget fint. Til lyden af Buttenschøns Fantastiske mandag, får jeg låst cyklen op og så gik turen kun en vej – hjem. Hjem og i seng.

Nu ligger jeg her. På mit sengebord ligger Elsk min knækkede glorie af Christina Ingerslev nøje placeret. Det blæser meget i aften. Jeg burde sove nu, men min døgnrytme er forvirrende og gider ikke helt opfatte, at jeg altså skal tidligt op imorgen. Heldigvis, har jeg fundet ud af, at lektier slet ikke er noget som behøver udskydes, så ved min side ligger flere bøger som venter på mig. Det gør godt for mig, at være i god tid. Det er jeg ved at lære.

Idag var en dejlig mandag.

Ps. mandage har sin helt egen skala af dejlighed